Mistrivsel i folkeskolen er desværre et stigende problem, som påvirker mange børns hverdag, læring og livsglæde. Når børn mistrives, kan det vise sig på mange forskellige måder, og ofte er tegnene ikke tydelige for omgivelserne, før mistrivslen er blevet alvorlig.
I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad mistrivsel i folkeskolen egentlig er, hvilke signaler du som forælder skal være opmærksom på, og hvordan du bedst kan støtte dit barn, hvis skoledagen begynder at føles tung. Jeg vil dele viden, konkrete råd og praktiske værktøjer, som kan hjælpe dit barn med at genfinde glæden ved skolen og styrke både trivsel, selvværd og sociale relationer.
Mistrivsel i folkeskolen er desværre blevet en realitet for alt for mange børn i dag. Som certificeret børne-stressvejleder møder jeg jævnligt forældre, der bekymrer sig om deres barns velbefindende i skolen – og med god grund. Nyere undersøgelser viser, at flere børn oplever ensomhed, stress og manglende trivsel i deres skoleliv. Det er en udvikling, vi ikke kan og bør ignorere.
Når et barn mistrives, påvirker det ikke kun skoledagen – det sætter spor i hele barnets liv: i hjemmet, i fritiden, i selvværdet og i de sociale relationer. Jeg oplever, at mange forældre føler sig magtesløse og usikre på, hvordan de bedst støtter deres barn. Derfor har jeg skrevet dette blogindlæg, hvor jeg deler min erfaring og viden om mistrivsel i skolen – og giver dig konkrete råd til, hvad du kan gøre, hvis du oplever tegn på, at dit barn ikke trives.
I løbet af indlægget vil jeg komme omkring:
Jeg håber, at du finder støtte og inspiration i de næste afsnit – og husk, du og dit barn står aldrig alene i denne proces.
Jeg er Sabrina Gadeberg, certificeret børne-stress- og angstvejleder, og jeg er specialiseret i at hjælpe børn og deres forældre, der har børn, som kæmper med angst og stress.
Med min ekspertise tilbyder jeg støtte og vejledning til at forstå og håndtere de udfordringer, som både børn og forældre står overfor. Jeg arbejder med effektive, forskningsbaserede metoder for at skabe tryghed, balance og trivsel i børns liv.
Når vi taler om mistrivsel i skolen, handler det om langt mere end et barn, der har en dårlig dag i ny og næ. Mistrivsel er en vedvarende følelse af ikke at have det godt – følelsesmæssigt, socialt eller fagligt – i skolens rammer. Det kan komme til udtryk på mange måder, og ofte er det ikke noget, der ses med det blotte øje.
Følelsesmæssig mistrivsel kan vise sig som uro, tristhed, angst eller en grundlæggende følelse af ikke at høre til. Social mistrivsel kan komme til udtryk, når barnet føler sig udenfor fællesskabet, oplever mobning eller har svært ved at danne venskaber. Faglig mistrivsel opstår, når barnet føler sig overvældet af skolens krav, mister lysten til at lære eller kæmper med lav selvtillid i undervisningen.
Jeg møder mange børn, som tilsyneladende klarer sig fint udadtil – de passer deres skolegang, smiler og gør, hvad der forventes. Men under overfladen gemmer der sig ofte en anden historie. Mistrivsel kan være usynlig for lærere, pædagoger og endda forældre, fordi børn er mestre i at skjule deres følelser for ikke at skabe bekymring eller forstyrre omgivelserne.
Derfor er det så vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at forstå, hvad mistrivsel i skolen egentlig er, og hvordan vi kan få øje på det – også når barnet ikke selv sætter ord på.
Læs også mit blogindlæg: Tegn på mistrivsel hos børn: Sådan hjælper du
I min hverdag oplever jeg, at mistrivsel i folkeskolen ofte hænger sammen med nogle helt særlige udfordringer, som mange børn møder i dag. Folkeskolen har gennemgået store forandringer de seneste år – og selvom formålet har været at styrke elevernes faglighed, har det også skabt et øget pres, som nogle børn har svært ved at håndtere.
Efter skolereformen blev skoledagen længere, og børn bruger i dag mange timer i institutionelle rammer med høje krav til koncentration, samarbejde og præstation. Det betyder, at børn, der i forvejen er sårbare, kan få endnu sværere ved at finde overskud og glæde i hverdagen.
Der er i dag stort fokus på faglige resultater, nationale tests og karakterer allerede fra de yngre klasser, hvilket kan skabe en oplevelse af konstant at skulle præstere.
Samtidig stiller skolen i dag høje krav til sociale kompetencer. Børn forventes at kunne navigere i komplekse fællesskaber, løse konflikter selvstændigt og indgå i gruppearbejde på tværs af klassens dynamikker.
For mange børn er det en kilde til stress og usikkerhed, særligt hvis de i forvejen kæmper med lavt selvværd eller føler sig udenfor.
Flere undersøgelser, blandt andet fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), peger på, at andelen af børn, der føler sig ensomme eller stressede i skolen, er steget markant de seneste år. Ensomhed i skolen kan være en skjult byrde, som børn bærer på alene – og som forældre og fagfolk derfor skal være særligt opmærksomme på.
Hvis du vil læse mere om, hvordan stress kan påvirke børn, har jeg skrevet en uddybende artikel her: Stress hos børn – sådan hjælper du.
Det er vigtigt for mig at understrege, at mistrivsel aldrig er barnets egen skyld. Det handler om de vilkår og rammer, barnet møder, og derfor kan vi voksne – både forældre, lærere og fagpersoner – gøre en stor forskel ved at forstå barnets behov og arbejde for at skabe mere trygge og støttende skoledage.
Mistrivsel hos børn kan vise sig på mange forskellige måder, og som forælder kan det være en stor udfordring at opdage de første tegn. Mange børn er nemlig dygtige til at skjule, hvordan de i virkeligheden har det, enten fordi de ikke vil gøre deres forældre kede af det, eller fordi de ikke selv forstår, hvad der sker indeni dem.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på både de tydelige og de mere skjulte signaler. Når jeg arbejder med børn, der mistrives, ser jeg ofte en kombination af fysiske, psykiske og sociale symptomer, der langsomt begynder at påvirke barnets hverdag.
Fysiske tegn på mistrivsel kan være tilbagevendende mavepine, hovedpine, træthed eller søvnproblemer. Barnet kan klage over ondt i kroppen uden en åbenlys fysisk årsag. Psykisk mistrivsel viser sig ofte som tristhed, uro, angst eller en markant ændring i barnets selvopfattelse – måske føler barnet pludselig, at det ikke er god nok eller ikke passer ind nogen steder.
Socialt kan mistrivsel komme til udtryk som tilbagetrækning fra venner og aktiviteter, barnet tidligere har holdt af. Måske begynder barnet at isolere sig mere, undgår sociale sammenhænge eller virker ekstra følsomt over for kritik.
Et vigtigt kendetegn ved mistrivsel er, at ændringerne sker gradvist. Barnet mister måske stille og roligt lysten til ting, der før bragte glæde, bliver mere irritabel eller trækker sig fra samtaler derhjemme. Disse forandringer kan være lette at overse i en travl hverdag, men de er vigtige signaler om, at barnet kæmper.
I mit arbejde lægger jeg stor vægt på at hjælpe forældre med at få øje på de små tegn tidligt. Jo hurtigere vi som voksne reagerer og tager barnets oplevelse alvorligt, jo større er muligheden for at støtte barnet tilbage i trivsel.
Hvis du er i tvivl, om dit barn mistrives, så stol på din mavefornemmelse. Som forælder kender du dit barn bedst, og det er altid bedre at handle på en bekymring end at vente og håbe, det går over af sig selv.
I BalanceKompasset arbejder jeg med en række redskaber, der hjælper børn og forældre med at håndtere mistrivsel i øjenhøjde og skabe nye veje til ro, stabilitet og glæde i hverdagen.
Mange af de første tegn på mistrivsel kommer til udtryk i barnets skoledag. Når jeg taler med børn og forældre, beskriver de ofte en ændret adfærd, som kan være svær at forbinde direkte til mistrivsel, men som alligevel er vigtige signaler at være opmærksom på.
Et af de mest almindelige tegn er, at barnet pludselig mister lysten til at komme i skole. Måske trækker barnet tiden ud om morgenen, klager over at have ondt i maven eller forsøger at undgå skoledagen på andre måder. For nogle børn kan skolevejen føles uoverstigelig, ikke fordi de er dovne, men fordi de forbinder skolen med noget, der gør ondt indeni.
Et andet tegn kan være koncentrationsbesvær. Børn, der mistrives, har ofte svært ved at holde fokus i timerne, bliver let distraherede eller virker dagdrømmende. Når nervesystemet er i alarmberedskab på grund af stress eller utryghed, bliver det sværere for barnet at lære nyt eller løse opgaver, som det tidligere mestrede.
Konflikter med kammerater kan også være et tydeligt advarselstegn. Måske bliver barnet involveret i flere skænderier, oplever mobning eller trækker sig helt fra sociale aktiviteter i skolen. Ifølge Børns Vilkår oplever alt for mange børn mobning i skolen, og det kan have alvorlige konsekvenser for barnets trivsel og udvikling.
Mange børn forsøger at skjule deres udfordringer i skolen. De vil ikke skuffe deres forældre eller lærere og kæmper derfor alene med følelsen af at være “forkerte” eller “ikke gode nok.” Derfor er det vigtigt at være nysgerrig og undersøgende, hvis du oplever, at dit barn forandrer sig – også selvom skolen måske ikke selv gør opmærksom på, at noget er galt.
I min hverdag arbejder jeg ud fra princippet om, at adfærd er kommunikation. Når et barn ændrer adfærd i skolen, er det ofte et forsøg på at fortælle os, at noget ikke føles rigtigt. Det er ikke barnet, der er problemet – det er barnets måde at forsøge at mestre en vanskelig situation på.
Læs også mit blogindlæg: Børn og mistrivsel: Sådan støtter du dit barn
Når et barn mistrives i skolen, vil det ofte også kunne mærkes derhjemme. I min praksis ser jeg, hvordan forældre ofte først opdager mistrivslen, når barnets adfærd ændrer sig i hjemmet. Det er nemlig her, barnet føler sig mest tryg og kan “slippe facaden”.
Et barn, der mistrives, kan begynde at vise humørsvingninger eller reagere med vrede, irritation eller tristhed uden en klar grund. Små ting, der før blev håndteret roligt, kan pludselig udløse store følelsesmæssige reaktioner. Det er en naturlig konsekvens af, at barnets nervesystem er overbelastet.
Fysiske symptomer er også meget almindelige. Mange børn klager over mavepine, hovedpine eller føler sig generelt utilpasse. Disse symptomer kan være kroppens måde at fortælle, at noget er galt psykisk, selvom barnet måske ikke selv er i stand til at sætte ord på sine følelser.
Her er nogle typiske tegn på mistrivsel, som kan vise sig derhjemme:
Disse tegn kan selvfølgelig også skyldes andre ting, men i kombination med ændringer i skoleadfærden er det vigtigt at være særligt opmærksom.
Som forælder kan det være smertefuldt at se sit barn have det svært, og det er helt naturligt at føle sig i tvivl om, hvordan man bedst støtter.
I BalanceKompasset arbejder jeg med at give forældre konkrete redskaber til at hjælpe børn tilbage i trivsel, blandt andet gennem samtaleteknikker og stressreducerende øvelser, der styrker barnets følelsesmæssige robusthed.
Hvis du er usikker på, om dit barn mistrives, er det vigtigt at tage dine bekymringer alvorligt. At reagere tidligt kan gøre en stor forskel for barnets mulighed for at finde tilbage til ro og glæde i hverdagen.
Jeg er her for at hjælpe. Som certificeret angst- og stressvejleder tilbyder jeg professionel støtte og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dit barn med at forstå og regulere sine følelser. Jeg arbejder tæt sammen med både børn og forældre for at skabe en helhedsorienteret tilgang, der styrker barnets trivsel.
Når vi taler om børn og unges trivsel, er det vigtigt at tage udgangspunkt i fakta. Som certificeret børne-stressvejleder møder jeg desværre alt for ofte familier, hvor mistrivsel er blevet en del af hverdagen – men hvor det først opdages sent. Derfor vil jeg i dette afsnit dele nogle af de nyeste statistikker, der giver et klart billede af, hvor udbredt mistrivsel i skolen faktisk er.
Tallene viser tydeligt, at mistrivsel ikke kun rammer enkelte børn, men er et bredt samfundsproblem, der berører tusindvis af familier i Danmark. Især ser vi en bekymrende udvikling blandt piger, børn med særlige behov og elever, der kæmper med sociale relationer i skolen.
Ved at kende omfanget og de konkrete tal kan vi bedre forstå, hvorfor det er så vigtigt at reagere tidligt på tegn på mistrivsel – og hvorfor en fælles indsats fra både forældre, skoler og fagpersoner er nødvendig for at vende udviklingen.
Mistrivsel blandt skolebørn er et stigende og alvorligt problem i Danmark. Aktuelle undersøgelser fra Børns Vilkår belyser omfanget og de bekymrende tendenser:
Disse statistikker tegner et bekymrende billede af mistrivsel blandt danske skolebørn og understreger behovet for en fælles indsats fra skoler, forældre og samfundet som helhed for at forbedre børns trivsel i skolen.
Når et barn mistrives i skolen, handler det sjældent om én enkelt årsag. Mistrivsel er ofte et resultat af mange små ting, der tilsammen bliver for meget for barnet at bære. Som børne-stressvejleder oplever jeg, at mistrivsel kan udspringe af både skolens struktur, sociale forhold og barnets egne personlige udfordringer.
Skolen stiller i dag høje krav til børn – både fagligt og socialt. Lange skoledage, nationale tests, præstationskrav og forventninger om at kunne samarbejde på kryds og tværs kan være belastende, særligt for børn, der har brug for mere ro og forudsigelighed i hverdagen. For nogle børn bliver skolens krav en konstant påmindelse om ikke at føle sig god nok, uanset hvor meget de prøver.
Samtidig spiller sociale relationer en enorm rolle i barnets trivsel. At føle sig som en del af fællesskabet er afgørende for at have en tryg og meningsfuld skoledag. Når et barn oplever mobning, eksklusion eller konflikter i klassen, påvirker det ikke kun barnets humør her og nu – det kan sætte dybe spor i barnets selvbillede og tro på egne evner.
Derudover kan barnets personlige forhold spille en stor rolle. Nogle børn er mere følsomme end andre. Børn, der kæmper med stress, angst eller andre mentale udfordringer, kan have sværere ved at håndtere skolens mange krav og forventninger. Diagnoser som ADHD, autisme eller ordblindhed kan også gøre det ekstra udfordrende at trives i et skolesystem, der ikke altid tager højde for individuelle behov.
Det er vigtigt at huske, at ingen børn vælger at mistrives. Der ligger altid en forklaring bag deres følelser og adfærd. Når vi ser på barnet med nysgerrighed og forståelse i stedet for at dømme eller presse endnu mere på, får vi mulighed for at støtte barnet på en måde, der virkelig gør en forskel.
I det næste afsnit fortæller jeg dig om nogle af de mest almindelige årsager til mistrivsel i skolen – og hvordan de hver især påvirker barnet.
Når jeg taler med børn og unge, der mistrives i skolen, hører jeg igen og igen, hvor stor en rolle de sociale relationer spiller for deres trivsel. At føle sig som en del af fællesskabet i skolen er helt afgørende for, om et barn trives – og om barnet oplever skolen som et trygt sted eller som en belastning.
Børn er sociale væsener. De har brug for at høre til, føle sig set, accepteret og værdsat af både kammerater og voksne. Når et barn oplever venskaber, der blomstrer, skaber det en følelse af tryghed og selvtillid. Men når venskaber mangler, eller når barnet føler sig udenfor eller bliver udsat for mobning, kan det have store konsekvenser for selvopfattelsen og det psykiske velvære.
Mobning er desværre stadig en realitet i mange skoler. Ifølge Børns Vilkår oplever alt for mange børn, at de bliver drillet, ekskluderet eller systematisk holdt udenfor. Det er ikke altid, mobning er synlig for de voksne – ofte sker det i det skjulte gennem små handlinger som tavse blikke, hvisken, manglende invitationer eller følelsen af at være “den sidste, der bliver valgt”.
Når et barn oplever mobning eller social eksklusion, kan det føre til alvorlig mistrivsel. Mange børn begynder at tvivle på deres egen værdi, mister lysten til at gå i skole og kan udvikle angst eller depression, hvis de står alene med oplevelsen i længere tid.
Det er vigtigt at understrege, at børn sjældent selv siger, hvis de føler sig udenfor. Derfor skal vi som forældre og fagpersoner være opmærksomme på små ændringer: Trækker barnet sig fra legeaftaler? Taler barnet mindre om skolen? Virker barnet ked af det efter skole?
I mit arbejde hjælper jeg børn med at sætte ord på deres oplevelser og følelser omkring venskaber og fællesskaber. Samtidig støtter jeg forældre i at tage kontakt til skolen, så vi sammen kan arbejde på at skabe trygge fællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at trives.
Venskaber og sociale relationer er ikke bare en ekstra bonus i skolen – de er fundamentet for læring, udvikling og trivsel.
For mange børn er skolen ikke kun et sted, hvor de lærer – det er også et sted, hvor de hele tiden bliver målt og vurderet. Når jeg arbejder med børn, der mistrives, ser jeg ofte, hvordan faglige udfordringer og præstationspres kan komme til at fylde mere og mere i deres hverdag.
At føle, at man “hænger bagefter” i skolen, kan være utroligt hårdt. Mange børn sammenligner sig med deres klassekammerater og måler deres værdi ud fra karakterer, tests og lærernes anerkendelse. Hvis barnet igen og igen oplever, at det ikke kan leve op til kravene, kan det skabe en følelse af håbløshed, skam og lavt selvværd.
Typiske tegn på, at faglige udfordringer påvirker barnets trivsel, kan være:
Når barnet føler sig konstant målt og vejet, uden at opleve succesoplevelser, kan skolen hurtigt føles som en belastning i stedet for en tryg ramme for læring og udvikling.
Det er vigtigt at forstå, at alle børn har forskellige læringsstile og tempoer. Når et barn kæmper fagligt, er det ikke et tegn på dovenskab eller manglende vilje – det er et signal om, at barnet har brug for støtte, forståelse og måske en anden tilgang til læringen.
Som forælder kan du støtte dit barn ved at:
I mit arbejde med børn oplever jeg, at når vi skaber et læringsmiljø, hvor barnet føler sig set, anerkendt og støttet, kan meget af præstationspresset slippe, og barnet kan igen få mod på at lære og udvikle sig.
Når et barn mistrives i skolen, handler det ikke altid kun om ydre forhold som venner, lærere eller skoledagens længde. Ofte spiller barnets egne personlige forhold en stor rolle i, hvordan skolen opleves og håndteres.
Børn, der kæmper med indre belastninger som stress, angst eller særlige diagnoser, er mere sårbare over for de krav og forventninger, der stilles i en almindelig skoledag. Jeg møder mange børn, som yder en enorm indsats for at klare sig, men som alligevel føler, at de fejler – ikke fordi de mangler vilje eller evner, men fordi deres indre verden er fyldt med uro.
Stress hos børn viser sig ofte gennem fysiske symptomer som hovedpine, mavepine, søvnproblemer eller hurtige vredesudbrud. Når barnets nervesystem er konstant i alarmberedskab, bliver selv små krav uoverskuelige.
Læs også mit blogindlæg: Stress hos børn: De skjulte tegn, du skal være opmærksom på
Angst kan også fylde meget i barnets hverdag. Det kan være præstationsangst, social angst eller en mere generel bekymring, der gør det svært for barnet at deltage aktivt i skoledagen. Børn med angst kan fremstå stille, undvigende eller overtilpassede – og derfor kan problemet være usynligt for både lærere og forældre i lang tid.
Samtidig ser jeg ofte, hvordan børn med diagnoser som ADHD, autisme eller ordblindhed kæmper med en skoledag, der ikke altid tager højde for deres særlige behov. Mange af de børn, jeg arbejder med, føler sig forkerte eller anderledes, fordi de ikke passer ind i skolens “standardrammer”. Det slider på både selvværdet og lysten til at lære.
Det er vigtigt at huske, at børns mentale udfordringer ikke altid kan ses udefra. Mange børn lærer tidligt at skjule, hvor svært de har det, fordi de ikke vil være til besvær. Derfor er det afgørende, at vi som voksne møder dem med nysgerrighed, anerkendelse og en villighed til at se bag facaden.
I mit arbejde bruger jeg blandt andet BalanceKompasset som en tilgang til at hjælpe børn med at finde ro og stabilitet i en hverdag, der ellers kan føles overvældende. Ved at forstå barnets indre verden kan vi støtte på en måde, der gør en reel forskel.
Når man som forælder mærker, at noget ikke er, som det plejer at være, kan det vække både bekymring, tvivl og magtesløshed. Måske har du lagt mærke til, at dit barn trækker sig mere, virker trist eller ikke længere har lyst til at tage i skole. Måske er der ingen tydelige tegn, kun en fornemmelse i maven, som du ikke kan slippe. Det første og vigtigste skridt er at stole på din mavefornemmelse. Du kender dit barn bedst, og det er bedre at tage din bekymring alvorligt end at håbe, at det går over af sig selv.
Det næste skridt handler om at skabe tryghed derhjemme. Giv plads til små samtaler, hvor barnet føler sig mødt uden krav eller fordømmelse. Nogle gange er det i de stille øjeblikke – på køreturen hjem fra skole eller ved sengetid – at barnet åbner op. Når du tager hul på en samtale, så brug åbne spørgsmål som “Hvordan har du det i skolen for tiden?” eller “Er der noget, der er svært i løbet af dagen?” Undgå at presse barnet til svar. Lyt aktivt og anerkend barnets følelser, også selvom du ikke forstår dem fuldt ud.
Hvis du får bekræftet din bekymring, er det vigtigt at tage kontakt til skolen. Bed om et møde med barnets klasselærer, AKT-vejleder eller skoleleder og fortæl åbent om din oplevelse. Et godt samarbejde mellem hjem og skole kan være afgørende for at hjælpe barnet tilbage i trivsel. Vær nysgerrig på, hvordan barnet fungerer i skolen, og spørg ind til både det faglige og det sociale.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at søge hjælp udefra. Hvis barnets mistrivsel er omfattende eller vedvarende, kan det være en god idé at inddrage en professionel, som har erfaring med børns stress, angst eller andre udfordringer. En stressvejleder, psykolog eller PPR kan være med til at finde de rette redskaber og støtte både barnet og familien.
Når først et barn er kommet ud af balance, tager det tid og tålmodighed at finde tilbage til ro og glæde. Husk at fejre de små skridt på vejen. Hvert lille fremskridt er en vigtig sejr – og din støtte som forælder betyder mere, end du måske tror.
Det kan føles svært at tage hul på en samtale om trivsel, især hvis du fornemmer, at dit barn har det svært. Mange børn har svært ved selv at sætte ord på, hvordan de har det, og nogle forsøger at beskytte deres forældre ved ikke at fortælle for meget. Derfor er det vigtigt at skabe en tryg ramme, hvor barnet mærker, at der er plads til at tale frit, uden frygt for at blive misforstået eller gjort forkert.
Når du åbner en samtale, kan det være en god idé at vælge et roligt tidspunkt, hvor der ikke er travlhed eller forstyrrelser. Nogle børn åbner bedst op, når I laver noget sammen – går en tur, spiller et spil eller sidder i bilen. Stil åbne og nysgerrige spørgsmål som: “Hvordan har du det egentlig i skolen?” eller “Er der noget, der er svært for tiden?” Giv barnet tid til at tænke og svar i sit eget tempo, også selvom stilheden kan føles lang.
Det vigtigste i samtalen er at lytte aktivt. Det betyder, at du lytter uden at afbryde, uden straks at komme med løsninger, og uden at vurdere det, barnet fortæller. Bekræft barnets følelser ved at sige ting som “Det kan jeg godt forstå, du bliver ked af” eller “Det lyder virkelig svært.”
Ved at vise, at du tager barnets oplevelse alvorligt, åbner du for, at barnet tør dele endnu mere.
Hvis barnet ikke er klar til at tale, så respekter det. Lad barnet vide, at du altid er klar til at lytte, når det er klar. Bare det at vide, at der er en voksen, som er åben og tålmodig, kan være en stor støtte i sig selv.
Samtaler om følelser og trivsel er ikke noget, der klares på én gang. Det er noget, der opbygges over tid gennem tillid og gentagne små samtaler. Ved at lytte aktivt og anerkende barnets følelser, lægger du fundamentet for, at dit barn føler sig trygt nok til at dele sine tanker og bekymringer.
Når et barn mistrives i skolen, er et tæt samarbejde mellem hjem og skole en vigtig nøgle til at skabe forandring. Jeg oplever ofte, at forældre kan føle sig nervøse for at tage kontakt til skolen, fordi de frygter at blive opfattet som besværlige. Men som forælder er du barnets vigtigste talerør – og langt de fleste lærere og skoleledere ønsker faktisk samarbejdet velkommen.
Det første skridt er at tage kontakt til barnets klasselærer. Bed om et møde, hvor I kan tale åbent om din bekymring. Det kan være en fordel at forberede dig lidt hjemmefra, så du kan beskrive konkrete observationer, for eksempel ændringer i barnets adfærd, humør eller skolelyst.
Til mødet kan du blandt andet:
Mange skoler har en AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt og Trivsel), der kan støtte barnet direkte i skoledagen. Derudover kan skolen ofte trække på ressourcer fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvis barnets behov kræver yderligere støtte.
Husk, at samarbejde handler om gensidig respekt. Det bedste udgangspunkt er at tale ud fra barnets perspektiv og holde fokus på, hvad der kan hjælpe barnet til at få det bedre. Oplever du, at samarbejdet med skolen ikke fungerer, kan du tage kontakt til skolelederen, som har ansvar for skolens samlede trivsel.
Skolen er en vigtig del af barnets hverdag, og derfor er et godt samarbejde mellem dig og skolen en central brik i at støtte barnet tilbage til ro, glæde og læringslyst.
Nogle gange er mistrivslen så omfattende eller fastlåst, at der er brug for hjælp udefra. Det kan være en svær erkendelse som forælder, for vi vil alle gerne kunne hjælpe vores børn selv. Men at række ud efter støtte er en kæmpe styrke – både for barnet og familien.
Når jeg arbejder med familier, understreger jeg altid, at det er vigtigt at søge hjælp, hvis man oplever, at ens egen indsats og skolens støtte ikke er nok. Der findes flere muligheder, som kan gøre en stor forskel for barnet.
Du kan blandt andet overveje:
Det vigtigste er at vælge en form for hjælp, der føles rigtig for dit barn og din familie. Nogle børn har brug for individuelle samtaleforløb, andre har glæde af gruppeforløb eller familieorienteret støtte.
Hos mig kan du få hjælp gennem individuelle stressforløb, samtaler og konkrete redskaber, der støtter både barnet og familien i at finde tilbage til ro, stabilitet og trivsel. Jeg arbejder altid ud fra barnets perspektiv og med respekt for det tempo, barnet har brug for. Du er meget velkommen til at kontakte mig.
At søge hjælp er ikke et nederlag – det er en investering i barnets trivsel og fremtid. Og du behøver aldrig stå alene i processen.
Den største gave, vi kan give vore børn: At støtte dem i at forstå og håndtere deres følelser
Som forældre og omsorgspersoner er vores største gave til børnene ikke kun at beskytte dem, men at give dem redskaberne til at forstå og håndtere deres følelser, så de kan vokse med selvtillid og styrke.
Sabrina Gadeberg
Forebyggelse er en vigtig nøgle, når vi taler om børns trivsel. Som børne-stressvejleder oplever jeg igen og igen, at små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for, hvordan børn trives – både hjemme og i skolen. Det handler ikke om at gøre hverdagen perfekt, men om at skabe rammer, der styrker barnets robusthed, giver plads til sociale fællesskaber og hjælper barnet med at håndtere de udfordringer, livet naturligt bringer.
En af de vigtigste ting, vi kan gøre, er at styrke barnets modstandskraft. Robusthed handler ikke om at undgå svære oplevelser, men om at lære at håndtere dem på en måde, der ikke vælter hele barnets verden.
Børn, der føler sig trygge, set og anerkendt derhjemme, har et stærkere fundament at stå på, når de møder modgang i skolen eller blandt venner. Ved at give barnet oplevelsen af, at dets følelser er okay, og at det altid kan komme til os for støtte, bygger vi stille og roligt denne robusthed op.
Samtidig er det afgørende at støtte barnets sociale liv. At have gode venner og føle sig som en del af et fællesskab er en af de stærkeste beskyttelsesfaktorer mod mistrivsel. Det betyder ikke, at barnet skal have mange venner, men at det har relationer, hvor det føler sig accepteret og værdsat.
Som forælder kan du hjælpe ved at skabe muligheder for legeaftaler, støtte barnet i at forstå sociale spilleregler og være en åben sparringspartner, når det kommer til venskaber og konflikter.
Endelig er det vigtigt at hjælpe barnet med at håndtere tanker og følelser på en sund måde. Alle børn oplever bekymringer, skuffelser og usikkerhed – men ikke alle børn ved, hvad de skal stille op med de følelser.
Ved at tale åbent om tanker og følelser i hverdagen, uden at gøre dem til noget farligt, lærer barnet, at tanker kommer og går, og at de ikke altid fortæller sandheden.
Jeg bruger ofte billedet af Tankeskyer i mit arbejde med børn: Forestillingen om, at tanker er som skyer, der driver forbi på himlen, uden at vi behøver at handle på dem alle sammen.
Forebyggelse handler ikke om at fjerne alle problemer, men om at give barnet de indre redskaber og den ydre støtte, der gør, at det kan møde verden med tillid, styrke og håb.
Noget af det vigtigste, vi kan give vores børn i en travl hverdag, er faste rammer og gode pauser.
Børn har brug for at vide, hvad de kan forvente. Når hverdagen er forudsigelig, skaber det tryghed og ro i både kroppen og hovedet.
Jeg oplever ofte, at børn, der mistrives, kæmper med et nervesystem, der er i konstant alarmberedskab. Her kan faste rutiner og små åndehuller gøre en kæmpe forskel.
Nogle af de vigtigste ting at have fokus på er:
Når børn ved, hvad de kan forvente, bruger de mindre energi på at navigere i usikkerhed og har mere overskud til at håndtere hverdagens krav.
Det behøver ikke være perfekt. Små justeringer, som en fast sengetid eller en hyggelig rutine efter skole, kan gøre en stor forskel i barnets følelse af ro og stabilitet.
Sociale relationer er fundamentale for børns trivsel og udvikling. Når børn har gode venner og føler sig som en del af et fællesskab, styrker det deres selvværd og læringslyst. En undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 73% af forældrene mener, at venskaber har afgørende betydning for deres barns trivsel i skolen.
Som forælder kan du aktivt støtte dit barn i at opbygge og vedligeholde venskaber. Det er vigtigt at være nysgerrig på barnets sociale liv ved at spørge ind til, hvem det leger med, og hvordan det oplever fællesskabet i klassen.
Hvis barnet har svært ved at etablere venskaber, kan du arrangere legeaftaler derhjemme for at styrke relationerne i trygge omgivelser. At deltage i fritidsaktiviteter kan også hjælpe barnet med at møde jævnaldrende med fælles interesser.
Det er også essentielt at lære barnet, hvad det vil sige at være en god ven – at lytte, dele og løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. Disse færdigheder er afgørende for at opretholde sunde relationer.
Hvis barnet oplever mobning eller eksklusion, er det vigtigt at handle hurtigt. Samarbejd med skolen for at sikre, at barnet får den nødvendige støtte, og hjælp det med at finde nye relationer, hvor det kan føle sig værdsat.
Ved at engagere dig i dit barns sociale liv og støtte det i at navigere i sociale relationer, giver du det et stærkt fundament for trivsel både nu og i fremtiden.
En vigtig del af at forebygge mistrivsel er at lære børn, at tanker og følelser er helt naturlige – og at de ikke behøver bære dem alene. Når vi voksne taler åbent og roligt om følelser, viser vi børnene, at tanker ikke er farlige eller forkerte.
Jeg oplever ofte, at børn, der mistrives, har svært ved at sætte ord på deres tanker. Mange børn går med store bekymringer indeni, fordi de ikke ved, hvordan de skal få dem ud. Derfor er det vigtigt, at vi skaber et trygt rum, hvor barnet kan mærke, at alle følelser er velkomne.
For at gøre det lettere at forstå og håndtere tanker og følelser, bruger jeg ofte enkle redskaber i mit arbejde:
Når børn lærer, at tanker og følelser ikke er farlige, men noget, der naturligt kommer og går, får de en vigtig indre styrke. De opdager, at de ikke er deres tanker, og at svære følelser ikke varer evigt.
Ved at tale åbent og bruge billeder som “Tankeskyer” gør vi noget abstrakt konkret og håndgribeligt – og giver barnet redskaber, det kan bruge resten af livet.
Jeg er her for at hjælpe. Som certificeret angst- og stressvejleder tilbyder jeg professionel støtte og konkrete værktøjer, der kan hjælpe dit barn med at forstå og regulere sine følelser. Jeg arbejder tæt sammen med både børn og forældre for at skabe en helhedsorienteret tilgang, der styrker barnets trivsel.
Når et barn mistrives, handler det sjældent om én enkelt ting. Ofte er det mange små belastninger, der sammen gør hverdagen uoverskuelig. Måske er barnet blevet mere indadvendt, trækker sig fra venner eller kæmper med skoletræthed, uro i kroppen og mavepine. I sådanne situationer kan det være svært for både barnet og forældrene at finde vej tilbage til ro og glæde.
Min tilgang er udviklet med netop det for øje: at skabe en tryg vej tilbage til trivsel. Jeg arbejder ud fra BalanceKompasset – en helhedsorienteret metode, hvor vi ser på barnet som et helt menneske med følelser, tanker, krop og omgivelser, der alle spiller sammen.
BalanceKompasset handler ikke om hurtige løsninger. Det handler om at forstå, hvad der ligger bag barnets reaktioner, og støtte barnet i at finde balancen igen på en måde, der føles tryg og overskuelig.
Når jeg arbejder med børn og familier, er mit fokus altid at møde barnet, præcis hvor det er. Ingen børn er ens, og derfor er der heller ikke én løsning, der passer til alle. Sammen finder vi frem til, hvilke redskaber og tilgange der giver mening for det enkelte barn.
Et af de redskaber, jeg bruger meget, er Tankeskyerne. Mange børn, der mistrives, bliver fanget i deres egne tanker. Tanker om ikke at være god nok, tanker om alt det, der kan gå galt, eller tanker om at være anderledes.
Tankeskyerne er en enkel og stærk metafor, der hjælper barnet med at forstå, at tanker ikke er farlige. Jeg forklarer, at tanker er som skyer på himlen – de driver forbi, og vi behøver ikke hoppe på hver eneste en. Ved at lære barnet at betragte sine tanker på afstand, uden at blive fanget i dem, får barnet en følelse af frihed og kontrol.
En anden vigtig del af min tilgang er Søhestemad. Søhestemad handler om at “fodre” de dele af hjernen, der hjælper os med at lære, huske og skabe nye strategier – særligt hippocampus, som ofte kaldes for “søhesten” på grund af sin form. Når børn er stressede, kan denne del af hjernen blive påvirket, hvilket gør det sværere at koncentrere sig, lære nye ting og huske.
Med Søhestemad arbejder vi med små konkrete aktiviteter, der styrker barnets følelse af mestring og succes, så barnet får mod på at lære igen. Det kan være simple øvelser, der hjælper barnet med at mærke sin krop, berolige nervesystemet og skabe positive oplevelser i hverdagen.
Jeg bruger også Kolibrien som en vigtig metafor i mit arbejde. Kolibrien symboliserer lethed, fokus og styrke. Jeg fortæller børnene om, hvordan kolibrien, selvom den er lille, er utrolig stærk og kan manøvrere med en lethed, som større fugle slet ikke kan.
På samme måde arbejder vi på at hjælpe barnet til at finde sin egen indre kolibri – evnen til at finde ro midt i kaos, fokus midt i forstyrrelser og styrke, selv når omgivelserne føles overvældende. Mange børn tager kolibrien til sig som et personligt billede på deres egen rejse mod trivsel.
I praksis foregår mit arbejde med børnene gennem samtaler, små øvelser og kreative aktiviteter, hvor vi sammen udforsker følelser, tanker og kropslige fornemmelser.
Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor barnet føler sig mødt uden krav eller forventninger. Gennem relationen og nærværet skaber vi sammen en platform, hvor barnet kan begynde at åbne op, sætte ord på det svære og langsomt bygge sig selv op igen.
Forældrene spiller en central rolle i hele processen. Jeg arbejder altid tæt sammen med forældrene, fordi det er i hjemmets trygge rammer, at meget af forandringen skal ske.
Jeg giver forældrene konkrete redskaber til, hvordan de kan støtte barnet i hverdagen – for eksempel hvordan de kan tale med barnet om tanker og følelser, hvordan de kan hjælpe med at skabe faste rammer og pauser, og hvordan de kan styrke barnets følelse af mestring og glæde.
Mit mål er altid, at både barnet og forældrene går herfra med en oplevelse af, at der er håb. At selvom vejen tilbage til trivsel kan være ujævn, er der masser af små skridt, vi kan tage sammen. Og at barnet, med den rette støtte, kan finde tilbage til en hverdag med ro, stabilitet og livsglæde.
Jeg ved, at børn, der oplever at blive set, forstået og støttet, vokser. Ikke kun i deres trivsel her og nu, men også i deres tro på sig selv og deres evne til at møde fremtidens udfordringer.
Hos mig handler det ikke om at reparere børn, der “fejler“, men om at støtte børn i at finde tilbage til deres egen styrke og balance – med kærlige voksne ved deres side.
Når et barn mistrives i skolen, kan det føles som om hele verden bliver sat lidt på pause. Bekymringerne fylder. Spørgsmålene melder sig: Gør vi nok? Gør vi det rigtige? Er det her bare en fase, eller er der noget, vi bør handle på?
Hvis du sidder med de tanker lige nu, vil jeg gerne starte med at sige: Du er ikke alene.
At mærke, at ens barn ikke trives, er en af de mest sårbare følelser, vi som forældre kan stå med. Men det er også et tegn på noget smukt – på kærlighed, på omsorg, på viljen til at gøre en forskel. Bare det, at du læser dette, viser, at du tager dit barns trivsel alvorligt. Og det betyder mere, end du måske tror.
Mistrivsel er ikke noget, der går væk af sig selv, men det er heller ikke noget, vi skal stå alene med. Der er hjælp at hente. Der findes veje tilbage til glæde, overskud og tryghed – også selvom de lige nu kan føles langt væk. Ingen børn er født til at mistrives, og ingen forældre er alene ansvarlige for at fikse det hele på egen hånd.
Jeg ved fra mit arbejde med børn og familier, at små skridt kan føre til store forandringer. At blive mødt med forståelse, at få konkrete redskaber og at mærke, at der findes håb, kan være det, der vender udviklingen. Det kræver mod at række ud og tage det første skridt, men det er et mod, der betaler sig.
Hvis du har genkendt noget af det, jeg har skrevet, og hvis du mærker, at du eller dit barn kunne have brug for støtte, så er du altid velkommen til at tage kontakt til mig. Jeg tilbyder en tryg og omsorgsfuld ramme, hvor både børn og forældre kan få hjælp til at finde tilbage til balance.
Hos mig bliver I mødt med respekt for jeres oplevelser og med troen på, at der er en vej frem – en vej, hvor barnet igen kan blomstre, og hvor du som forælder kan få ro i hjertet.
Du behøver ikke vide præcis, hvad der er galt, eller hvad der skal til. Det vigtigste er, at du tør tage det første skridt. Så finder vi vejen sammen.
Ingen børn bør gå alene med mistrivsel. Ingen forældre bør stå alene med deres bekymringer. Hjælpen er her – og jeg står klar til at støtte jer på rejsen tilbage til trivsel.
Svar: Mistrivsel i skolen betyder, at barnet ikke trives følelsesmæssigt, socialt eller fagligt. Det kan komme til udtryk gennem fysiske symptomer, adfærdsændringer eller manglende lyst til skole.
Svar: Tegn på mistrivsel kan være mavepine, hovedpine, søvnbesvær, lavt selvværd, isolation, konflikter med venner eller pludselig modvilje mod skolen.
Svar: Start med små, trygge samtaler uden pres. Brug åbne spørgsmål og lyt aktivt. Vær tålmodig og vis, at du er klar til at støtte barnet, når det er klar til at åbne op.
Svar: Kontakt klasselæreren eller skolens AKT-vejleder. Bed om et møde, hvor I sammen kan finde løsninger. Vær åben og samarbejdende i dialogen.
Svar: Hvis barnets mistrivsel fortsætter eller forværres trods jeres indsats, kan det være relevant at søge hjælp hos en børne-stressvejleder, psykolog eller PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
Svar: Mobning, faglige vanskeligheder, præstationspres, skoleskift, konflikter med lærere eller psykiske belastninger som stress eller angst kan alle være årsager.
Svar: Mistrivsel kan påvirke barnets selvværd, læring, sociale kompetencer og følelsesmæssige udvikling negativt, hvis det ikke håndteres i tide.
Kan et barn mistrives uden at vise tydelige tegn?
Svar: Ja, nogle børn skjuler deres mistrivsel for at undgå at skabe bekymring hos forældre eller lærere. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på små adfærdsændringer.
Svar: Skab trygge rammer derhjemme, vær nysgerrig på barnets skoleliv, støt op om venskaber og lær barnet at håndtere tanker og følelser gennem åben samtale.
Svar: Jeg arbejder med BalanceKompasset, der kombinerer en helhedsorienteret tilgang med praksisnære redskaber som Tankeskyer, Søhestemad og Kolibrien for at skabe ro, stabilitet og styrket trivsel.
Fasanvænget 2
6710 Esbjerg
Danmark
© 2025 alle rettigheder forebeholdes
