At være forælder til et barn med ADHD og angst kan føles som at navigere i en uendelig labyrint af udfordringer, følelser og spørgsmål. Hvordan skaber man ro i en hverdag præget af uro? Hvordan hjælper man barnet med at forstå og håndtere sine følelser?
I dette blogindlæg deler jeg både konkrete værktøjer og idéerne bag BalanceKompasset – en metode, jeg selv har udviklet for at gøre netop det lettere. Her får du inspiration til, hvordan du kan skabe struktur, tryghed og overskud for dit barn – og dig selv. Læs med og find vejen til en mere harmonisk hverdag.
ADHD og angst er som to tråde, der ofte flættes sammen til en usynlig knude i barnets indre verden. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er angsttilstande en hyppig følgesygdom hos børn med ADHD – alligevel bliver sammenhængen mellem de to udfordringer ofte overset. Børnene kan vise hyperaktivitet udadtil, mens de indvendigt kæmper med hjertebanken, mavepine eller frygt for at fejle.
Problemet opstår, når ADHD-symptomerne skaber en konstant følelse af at “ikke kunne følge med“. Psykiatrifonden beskriver, hvordan gentagne oplevelser af nederlag i skolen eller sociale situationer kan udvikle sig til en dybrootliggende angst for afvisning eller skuffelse.
Det er en ond cirkel: Jo mere barnet føler sig “forkert“, jo større bliver angsten – og jo sværere bliver det at håndtere ADHD’s kerne-symptomer som impulsivitet og koncentrationsvanskeligheder.
Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet har børn med ADHD en 3 gange højere risiko for at udvikle angst sammenlignet med jævnaldrende. Hos skolebørn med svær ADHD oplever op mod 31% angstsymptomer, og tallet stiger til 47% i voksenalderen. Årsagen er både neurologisk og psykologisk: ADHD påvirker hjernens evne til at regulere stress, samtidig med at sociale og akademiske udfordringer skaber en følelse af konstant overvældelse.
Derfor kræver løsningen en helhedsorienteret tilgang, der ser barnet som mere end en diagnose. Gennem mit arbejde med BalanceKompasset har jeg set, hvordan en kombination af kropslige øvelser, følelsesregulering og styrkede relationer kan bryde mønstrene. Når vi ikke kun fokuserer på at “dæmpe hyperaktiviteten”, men også giver barnet værktøjer til at håndtere angstens fysiske og mentale belastning, skaber vi langvarig stabilitet.
Læs også mit blogindlæg: Angst hos børn: Hvordan du opdager de tidlige tegn.
ADHD’s kernevilkår – hyperaktivitet, impulsivitet og koncentrationsvanskeligheder – fungerer som en katalysator for angst, der gradvist bygger bro mellem barnets handlinger og følelser. Ifølge Psykiatrifonden er det netop den konstante kamp mellem “jeg vil” og “jeg kan ikke“, der skaber en følelse af kronisk overvældelse.
Hyperaktivitet viser sig ikke kun som fysisk uro, men også som en indre storm af tanker og følelser, der gør det svært at slappe af. Barnet kan føle sig fanget i en krop, der konstant signalerer “fare” – selv i trygge situationer. Denne kropslige alarmberedskab lægger grundlaget for angst, da hjernen begynder at tolke almindelige hverdagsudfordringer som trusler1.
Impulsivitet fører ofte til uoverlagte handlinger eller udtalelser, som barnet efterfølgende fortryder. Netdoktor beskriver, hvordan gentagne sociale “fejltrin” (fx at afbryde eller sige noget forkert) skammer barnet og øger frygten for at blive afvist.
Denne frygt kan udvikle sig til social angst eller perfektionisme, hvor barnet overkompenserer ved at kontrollere hver handling.
Koncentrationsvanskelighederne skaber en følelse af at “være bagud” i skolen eller fritidsaktiviteter. Ifølge en rapport fra Aleris fører manglende succeser til en ond cirkel af stress og selvtvivl: “Jo mere barnet kæmper for at følge med, jo mere angst bliver det for at fejle – og jo sværere bliver det at koncentrere sig.”
ADHD’s neurologiske udfordringer påvirker hjernens evne til at regulere dopamin og noradrenalin, hvilket gør det sværere at håndtere stress. ADHD-foreningen beskriver, hvordan små nederlag (fx at glemme en lektie) kan føles som katastrofer, fordi hjernen overreagerer på fejl. Denne overdrevne stressrespons kan udvikle sig til generaliseret angst, hvor barnet konstant forventer det værste.
Samtidig underminerer gentagne negative erfaringer barnets selvværd. Et barn, der konstant hører “du glemmer alt” eller “du burde prøve hårdere“, begynder at tro, at det er “defekt“.
Denne tro fører til angst for at blive “afsløret” som uperfekt – en frygt, der kan blive lige så invalidiserende som selve ADHD’en.
Ifølge Worldwide Psychologist er nøglen til at bryde mønsteret tidlig erkendelse og helhedsorienteret støtte. Ved at arbejde med både ADHD-symptomerne og angsten samtidig – fx gennem struktureret dagligdagsstøtte og terapi – kan barnet lære at håndtere uroen, inden den eskalerer.
Jeg er Sabrina Gadeberg, certificeret børne-stress- og angstvejleder, og jeg er specialiseret i at hjælpe børn og deres forældre, der har børn, som kæmper med angst og stress.
Med min ekspertise tilbyder jeg støtte og vejledning til at forstå og håndtere de udfordringer, som både børn og forældre står overfor. Jeg arbejder med effektive, forskningsbaserede metoder for at skabe tryghed, balance og trivsel i børns liv.
Angst hos børn med ADHD kan være svær at få øje på, fordi mange symptomer ligner den typiske ADHD-adfærd. Det betyder, at barnet kan kæmpe med både uro og frygt samtidig, uden at nogen opdager det med det samme.
Fysiske symptomer er ofte de første tegn. Mange børn klager over mavepine, hovedpine eller søvnproblemer, som ikke har nogen åbenlys forklaring. Disse symptomer er kroppens måde at sige: “Jeg er stresset og har brug for hjælp,” selvom barnet ikke kan sætte ord på det.
Følelsesmæssigt kan angsten vise sig som perfektionisme eller en stærk frygt for at fejle. Det kan føre til, at barnet undgår opgaver eller sociale situationer, fordi det er bange for at blive afvist eller gøre noget forkert. Selvkritiske tanker som “Jeg er dum” eller “Ingen kan lide mig” er også almindelige og kan få barnet til at trække sig socialt.
Det er vigtigt at forstå, at ADHD-symptomer kan maskere angsten. Hyperaktivitet kan være et forsøg på at slippe for den indre uro, mens impulsivitet kan være en måde at tage kontrol på, når verden føles utryg. Tankemylder og bekymringer kan gøre det svært at koncentrere sig, hvilket ofte forveksles med ren ADHD.
Hvis flere af disse spørgsmål besvares med ja, kan angst være en del af barnets udfordringer.
At kunne genkende disse tidlige tegn er afgørende for at støtte barnet bedst muligt. Når vi forstår, hvordan angst og ADHD spiller sammen, kan vi skabe trygge rammer og give barnet de redskaber, det har brug for til at trives.
Børn med ADHD og angst oplever ofte, at kroppen bliver en ufrivillig tolk af deres indre uro.
Mavepine, hovedpine, søvnbesvær og hjertebanken er ikke bare “dårlige undskyldninger” – de er kroppens måde at råbe om hjælp på, når ord mangler. Ifølge Sundhed.dk er disse symptomer ofte de første tegn på, at barnet kæmper med en dybere stressbelastning.
Mavepine og hovedpine er blandt de mest almindelige fysiske signaler. Barnet kan klage over “knuder i maven” før skolestart eller få hovedpine, når det skal deltage i sociale aktiviteter.
Disse symptomer opstår, fordi kroppen producerer stresshormoner, der påvirker mave-tarmkanalen og muskelspændingerne. Hos nogle børn udvikles maveproblemerne til kvalme eller opkastning, hvis angsten ikke bliver håndteret.
Søvnbesvær viser sig ofte som en dobbelt udfordring: Barnet har svært ved at falde i søvn pga. tankemylder, og det vågner hyppigt om natten. Ifølge Skolebørn.dk kan selv små lyde – som en gren der rasler mod vinduet – udløse angstanfald, fordi barnets nervesystem er hyperfølsomt. Dette kan føre til en ond cirkel, hvor træthed forværrer både ADHD-symptomer og angst.
Hjertebanken, svedige hænder og rysten er kroppens måde at forberede sig på “kæmp eller flugt“. Barnet kan føle hjertet hamre i brystet, selv i rolige situationer, fordi hjernen fejltolker omverdenen som farlig. Dette fysiske alarmberedskab gør det ekstra svært at koncentrere sig, hvilket forstærker følelsen af at “komme til kort” – en kerneudfordring ved ADHD.
Åndenød og svimmelhed er mindre almindelige, men særligt skræmmende symptomer. Nogle børn hyperventilerer eller føler sig “ude af kroppen“, når angsten når sit peak. Disse oplevelser kan være så intense, at barnet udvikler frygt for at dø eller miste forstanden – hvilket yderligere isolerer dem.
Forældre og fagfolk tilskriver ofte symptomerne til ADHD alene, men ifølge BUPL skyldes det, at angstsymptomer hos børn med ADHD ofte er mere kropslige end verbale. Barnet selv har måske ikke selvindsigt nok til at sige “Jeg er angst” – i stedet siger det “Jeg har det dårligt” eller “Jeg vil ikke i skole i dag”.
Det er vigtigt at kunne skelne ADHD-relateret uro fra angst. ADHD-symptomer er ofte konstante, mens angstrelaterede fysiske symptomer typisk optræder før specifikke udfordringer, som fx prøver eller sociale arrangementer. Et barn med angst kan falde til ro, hvis det får hjælp til at regulere vejrtrækningen eller mavebesværet, hvilket et barn med ren ADHD ofte reagerer mindre på.
Ifølge Psykiatrifonden kan ubehandlet angst hos børn med ADHD føre til langvarige helbredskonsekvenser, herunder kroniske smerter og selvskadende adfærd. Når kroppens signaler ignoreres, undermineres barnets selvværd yderligere.
Praktiske redskaber som åndedrætsteknikker, sensoriske værktøjer og kropsskanning kan hjælpe barnet med at genkende og regulere kroppens stresssignaler.
Når børn med ADHD også kæmper med angst, kan det nogle gange se ud, som om de bare er mere “typiske ADHD-børn” – men under overfladen gemmer der sig ofte noget andet. Jeg oplever tit, at forældre bliver overraskede, når de opdager, at det, der virker som trods eller uro, i virkeligheden handler om frygt og usikkerhed.
Et af de helt tydelige tegn er perfektionisme. Det kan være barnet, der bliver helt vildt frustreret, hvis tegningen ikke er helt perfekt, eller som nægter at aflevere en opgave, fordi den ikke er “god nok”. Bag det ligger ofte en stor frygt for at fejle eller blive afvist. Det er som om, barnet prøver at kontrollere alt, så det undgår at blive skuffet eller kritiseret.
Så er der den klassiske frygt for at fejle. Mange børn siger ting som “jeg gider ikke prøve, for jeg kan alligevel ikke” – og det er ikke bare dovenskab eller manglende motivation. Det er en måde at beskytte sig selv på, fordi det føles for svært eller skræmmende at blive målt og vejet.
En anden ting, jeg ofte ser, er selvkritik. Når et barn siger “jeg er dum” eller “ingen kan lide mig”, er det ikke bare tom snak. Det er et udtryk for, at barnet har oplevet mange nederlag og begynder at tro på, at det ikke er godt nok. Den slags tanker kan virkelig tære på selvværdet og gøre angsten endnu værre.
Og så er der den sociale side: Mange børn trækker sig tilbage. De vil måske helst sidde alene i frikvarteret eller undgå legeaftaler. Det er ikke nødvendigvis, fordi de er “asociale” eller “klamme”, men fordi de er bange for at blive mobbet, misforstået eller afvist. ADHD kan gøre det svært at læse sociale signaler, og det kan skabe en frygt for, at man ikke passer ind.
Det kan være svært at skelne, hvad der er ADHD, og hvad der er angst. Men en god tommelfingerregel er at kigge på intensiteten og varigheden. Et barn med ADHD kan blive frustreret, men glemmer det ofte hurtigt igen. Et barn med angst kan derimod gå og bekymre sig i dagevis over noget, der for andre virker småt.
Jeg oplever også, at børn med angst ofte prøver at kontrollere omgivelserne meget mere – de insisterer på, at tingene skal være på en bestemt måde, fordi det giver dem en følelse af tryghed. Det er helt anderledes end den impulsive og uforudsigelige adfærd, man ser ved ADHD alene.
Når følelserne bliver for store, kan selv små ting som at glemme en blyant eller lave en fejl føles som verdens undergang. Det kan føre til voldsomme følelsesudbrud, som kan virke uforståelige for omgivelserne, men som i virkeligheden er et udtryk for, at barnet oplever en indre katastrofe.
Hvis du som forælder kan genkende nogle af de her tegn, er det vigtigt at støtte barnet i at forstå, at det er okay at lave fejl. Det kan hjælpe at dele egne oplevelser med fejl og fiaskoer, så barnet ikke føler sig alene. Og små øvelser som at fejre fejl sammen kan gøre en stor forskel.
Det kan også være en god idé at skabe trygge rammer for sociale situationer, fx ved at arrangere legeaftaler med et enkelt barn ad gangen eller lade barnet prøve roller, hvor det føler sig trygt og i kontrol.
Jeg har set, hvordan den slags tiltag kan gøre en kæmpe forskel. For eksempel havde jeg en pige, Emma, der var “den perfekte” i skolen, men som hjemme kastede ting, når hun blev frustreret. Hun var bange for at miste sit ry som den dygtige pige, men da vi begyndte at arbejde med at acceptere fejl og lave “fejl-fester”, kunne hun langsomt give slip på frygten.
Hvis du vil læse mere om, hvordan du kan støtte dit barn med både ADHD og angst, kan du finde flere gode råd og øvelser på mit blogindlæg om angst hos børn.
At hjælpe et barn med ADHD og angst er som at lære det at navigere i en storm
– vi kan ikke stoppe vinden, men vi kan give det et solidt kompas.”
Sabrina Gadeberg
Når børn kæmper med både ADHD og angst, ved jeg fra erfaring, at det sjældent hjælper kun at fokusere på ét enkelt symptom. Det kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser på hele barnet – både kroppen, tankerne, følelserne og de relationer, barnet indgår i. Det er netop det, BalanceKompasset handler om.
Krop – ro i kroppen giver ro i sindet: Mange børn med ADHD og angst har en krop, der hele tiden er på vagt. De kan være overfølsomme over for lyde, lys eller berøringer, og kroppen reagerer med uro og spændinger. Derfor arbejder vi med enkle redskaber som vejrtrækning, beroligende bevægelser og sensoriske hjælpemidler som vægtplede tæpper eller stressbolde. Det kan virke som små ting, men de hjælper barnet med at mærke, at kroppen kan være et trygt sted at være – ikke en alarm, der hele tiden går.
Følelser – give plads til det svære: Når følelserne stormer, kan det være svært for børn at sætte ord på, hvad de mærker. Derfor bruger jeg ofte metaforer og kreative øvelser, som hjælper barnet med at forstå og håndtere sine følelser. For eksempel kan vi tegne “følelseskort” eller lege situationer igennem, så barnet får redskaber til at navigere i følelseskaos. Det handler om at give barnet en følelse af kontrol og tryghed i det indre.
Relationer – tryghed i fællesskabet: Sociale relationer kan være udfordrende for børn med ADHD og angst. De kan føle sig udenfor eller være bange for at blive afvist. Derfor arbejder vi med at styrke relationerne gennem små, trygge sociale møder, hvor barnet kan øve sig i at være sammen med andre på en måde, der føles god og overskuelig. Det kan være legeaftaler med et enkelt barn eller øvelser i at starte samtaler og håndtere konflikter.
Omgivelser – skab ro og struktur: Det miljø, barnet er i, har stor betydning for, hvordan det trives. BalanceKompasset handler også om at tilpasse omgivelserne, så de støtter barnet bedst muligt. Det kan være at skabe et roligt hjørne i hjemmet, bruge visuelle rutiner eller sørge for, at der er faste rammer, som barnet kan forudse. Når omgivelserne er trygge og overskuelige, bliver det lettere for barnet at finde ro og fokus.
Jeg har set, hvordan denne helhedsorienterede tilgang virkelig kan gøre en forskel. Et barn, der får hjælp til at finde ro i kroppen, forstå sine følelser, styrke sine relationer og trives i sine omgivelser, får bedre forudsætninger for at håndtere både ADHD og angst.
Når angst og ADHD mødes, kan kroppen blive et kaotisk sted at være. Men netop her kan vi gribe ind med enkle øvelser, der hjælper barnet med at finde ro. Det handler om at lære kroppen at slappe af, så sindet følger med – og det kan gøres på måder, der faktisk er sjove.
Stress gør, at børn trækker vejret forkert – hurtigt og oppe fra brystet. Prøv disse øvelser for at få ro på nervesystemet:
ADHD-kroppen trænger til at røre sig – men det skal ikke være kaotisk:
Når verden føles for intens, kan disse redskaber hjælpe:
Et eksempel fra hverdagen: Morten fik hver aften mavepine før sengetid. Vi introducerede en rutine: 5 minutters “slangeåndedræt“, efterfulgt af at rulle en terapi-putty i hænderne. Efter 3 uger forsvandt mavesmerterne, og han faldt i søvn lettere.
Husk: Gør øvelserne til en leg – ikke en pligt. Brug en app som Breathe Kids eller lav en konkurrence om, hvem der kan holde “slange-lyden” længst. Når kroppen lærer at slappe af, bliver sindet også roligere.
Når et barn med ADHD og angst bliver fanget i et virvar af negative tanker, kan det føles som om, hovedet kører i ring uden pause. Tankemylderet kan være overvældende, og katastrofetankerne – de der “hvad nu hvis”-scenarier – kan hurtigt tage over og skabe en følelse af magtesløshed. Men heldigvis findes der måder at hjælpe barnet med at bryde de negative mønstre og skabe mental ro.
En god måde at starte på er ved at gøre tankerne mere håndgribelige. Mange børn har svært ved at sætte ord på, hvad der fylder inde i hovedet, så her kan visuelle hjælpemidler være en stor støtte.
For eksempel kan I tegne en stor tankeboble, hvor barnet skriver eller tegner alle sine bekymringer. Sammen kan I så kigge på, hvilke ting barnet kan gøre noget ved, og hvilke der ligger uden for deres kontrol. Det kan give en følelse af overskuelighed og hjælpe barnet til at slippe de tanker, der ikke gavner.
En anden fin metafor er tanketoget, hvor barnet forestiller sig, at tankerne er vogne på et tog, der kører gennem hovedet. Her kan barnet lære at “stige af” de negative tanker ved at fokusere på noget konkret i omgivelserne – måske tælle hvide ting i rummet eller mærke fødderne mod gulvet. Det handler om at skabe afstand til tankemylderet og ikke lade det styre hele dagen.
Når katastrofetankerne melder sig, kan det også hjælpe at spørge barnet: “Hvad er det værste, der kan ske?” Ofte viser det sig, at det værste scenarie ikke er så farligt, som tankerne får det til at lyde. Humor kan også være et stærkt våben – at lave sjov med tankerne og gøre dem lidt fjollede kan afdramatisere frygten og give barnet en følelse af kontrol.
At træne opmærksomheden på nuet er en anden effektiv måde at bryde tankemønstret på. En simpel øvelse er at bede barnet nævne fem ting, de kan se, fire ting de kan mærke, tre ting de kan høre, to ting de kan lugte og én ting de kan smage.
Det hjælper med at flytte fokus væk fra bekymringerne og ind i kroppen og omgivelserne. Andre gange kan en stille stund med farvelægning af mandalaer eller en leg med vand og peberkorn, hvor barnet skubber peberkornene til side, fungere som en slags mental pause.
Det er også vigtigt at arbejde med de historier, barnet fortæller sig selv. Hvis barnet ofte siger “Jeg kan ikke noget” eller “Jeg er dum”, kan I sammen prøve at omskrive de tanker til mere støttende sætninger som “Jeg prøver mit bedste” eller “Det er okay at lave fejl”.
At lave små bekræftelseskort eller lege med en “tankefanger”, hvor negative tanker fanges og erstattes med positive, kan gøre det til en sjov og konkret øvelse.
Rutiner og faste rammer er også med til at skabe mental ro. Når barnet ved, hvad der skal ske, og hvornår, mindskes usikkerheden, som ofte fodrer angsten. Det kan være en fast tid til lektier, en kort aftensnak om dagens oplevelser eller et lille ritual, der signalerer tryghed før en udfordrende situation.
Jeg har set, hvordan disse metoder kan gøre en stor forskel. For eksempel arbejdede jeg med Emma, som blev lammet af tanken om at glemme sin gymnastikdragt. Vi lavede en simpel plan: først tog hun et par dybe vejrtrækninger, så spurgte vi “Hvad er det værste, der kan ske?” og til sidst lavede vi en sjov lille sang om situationen.
Efter nogle uger kunne Emma grine af sine egne tanker i stedet for at blive bange.
Det handler om at give barnet redskaber til at tage kontrollen over sine tanker – og på den måde skabe plads til mere ro og overskud i hverdagen. Når vi hjælper børn med at bryde tankemønstre, styrker vi ikke bare deres mentale velvære, men også deres tro på, at de kan klare udfordringerne, selv når det føles svært.
Det kan være enormt udfordrende for børn med ADHD og angst at finde ordene til de følelser, der fylder inde i dem. Når uroen banker på, og tankerne kører i ring, kan det føles som at sidde fast i en labyrint uden udgang. Men der findes måder at bryde mønstrene på – og det behøver ikke være kompliceret.
Jeg arbejder ofte med kreative redskaber, der gør følelserne mere håndgribelige. For eksempel bruger jeg “tankeskyer” til at hjælpe børn med at visualisere deres bekymringer. “Er det en lille sky, der bare flyder forbi, eller en mørk tordensky, der fylder hele himlen?” spørger jeg.
Sammen kan vi så finde ud af, hvordan vi får skubbet skyerne væk – måske med en fantasifuld stormvind eller en sol, der skinner dem bort. Det giver barnet en følelse af kontrol og letter samtalen om det, der fylder.
Følelseskort er en anden favorit. Med små kort, der viser ansigtsudtryk eller farver, kan barnet pege på det, der matcher deres indre tilstand. “I dag føler jeg mig som en blå delfin,” sagde en dreng engang til mig. “Blå fordi jeg er lidt trist, men delfinen fordi den kan svømme væk, hvis den vil.” Det var hans måde at sige, at han havde brug for at trække sig lidt tilbage.
Og så er der “vredesmonsteret” – en tegning eller en figur, der repræsenterer barnets vrede eller frustration. Vi giver monsteret et navn og snakker om, hvad det kan lide og hvad der får det til at blive mindre. Det fjerner tabuet og gør det lettere at tackle de svære følelser.
Familien er den vigtigste havn for et barn, der kæmper med ADHD og angst. Når hjemmet er et sted, hvor følelser må vises uden skam, får barnet mod til at møde verden.
En af de enkleste måder at styrke trygheden på er at indføre en lille rutine, f.eks. en “ros og ris”-runde ved aftensbordet. Her deler hvert familiemedlem én ting, de er stolte af, og én ting, der var svær. Det normaliserer, at vi alle har både gode og hårde dage – og at det er okay at snakke om begge dele.
Hemmelige signaler er også en lifesaver. Et særligt håndtryk eller et kodeord som “jeg har brug for en pause” giver barnet en tryg måde at signalere på, uden at skulle forklare sig. Det skaber en følelse af, at de bliver forstået, selv når ordene svigter.
Og så er der de små sensoriske detaljer: en duftlampe med lavendel, et blødt tæppe eller rolig baggrundsmusik under måltiderne. Det kan virke banalt, men det skaber en atmosfære, hvor alle føler sig set og hørt.
Mille, en 7-årig pige med skoleangst, kunne ikke finde ordene til at beskrive sin frygt. Sammen lavede vi et “følelseslandkort” med farver: rød for vred, blå for trist og grøn for tryg. Hun pegede på farverne i stedet for at tale, og langsomt begyndte hun at sige ting som “i dag er jeg mest grøn og lidt blå”. Det blev starten på en samtale – og en måde for hende at mærke, at følelser ikke er farlige, men noget, vi kan lære at navigere i.
Det handler om at gøre det usynlige synligt. Når vi gør følelser til noget legende og konkret, tager vi brodden af dem. Det handler ikke om at fixe alt, men om at give barnet redskaber til at forstå og udtrykke det, der foregår indeni. Og når familien fungerer som en tryg base, får barnet modet til at udforske verden – også når den føles uoverskuelig.
At skabe ro og forudsigelighed for et barn med ADHD og angst handler ikke om perfektion, men om at finde små, hverdagsagtige løsninger, der giver tryghed. Her er nogle af de mest effektive strategier, jeg har set virke i praksis, suppleret med erfaringer fra både forældre og fagfolk.
Visuelle rutiner er en hjørnesten i hverdagen. Brug billedskemaer på køleskabsdøren eller en app som TimeTimer, der gør tiden synlig med en farvecirkel, der gradvist forsvinder. For børn, der kæmper med abstrakte tidsbegreber, kan det være afgørende at se, hvornår “10 minutter” faktisk er forbi.
På ADHD-foreningens guide anbefales det at bruge farvekodede ugeplaner eller magnetbrikker med symboler for at skabe overblik – især ved overgange mellem aktiviteter, som ofte udløser angst.
Sensoriske pauser kan være redningen, når tankemylderet tager over. En kasse med stressbolde, knetklud eller en vægtplettegn på 3-5 kg til at ligge over lårene under lektier giver dyb trykstimulering, der beroliger nervesystemet. Apps som Mindful Kids tilbyder korte, guided kropsscan-øvelser, der hjælper barnet med at “lande” efter en kaotisk skoledag.
Tryghedszoner behøver ikke fylde meget. Et hjørne med noise-cancelling headphones, en duftlampe med lavendel og en mappe med positive sedler (“Du klarer det!”) kan være nok til at bryde en angstspiral. Fra Psykiatrifondens råd kommer ideen om at bruge “nødstationer” – små kasser med beroligende genstande, der altid er let tilgængelige.
Samarbejde med skolen er afgørende. Lav en dialogbog med læreren, hvor I noterer, hvad der virker (fx korte, hyppige pauser eller ekstra tid til opgaver). Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kan små tilpasninger som en skrivebordsplads væk fra vinduer eller brug af høretelefoner under gruppearbejde gøre en stor forskel.
Små succeskriterier er nøglen til at bygge selvtillid. Opdel store opgaver i mikro-mål – fx “Lav kun de tre første matematikopgaver nu” – og brug en “jeg klarede det“-bog, hvor barnet samler mærkater for hver gennemført opgave. Humor og high-fives kan afdramatisere fejl og minde barnet om, at det er okay at være uperfekt.
Emma på 8 år havde meltdowns hver gang hun skulle i svømmehal med sin familie. Vi lavede en “landingspakke” med ørepropper, en trykvest og en lille notesbog, hvor hun kunne tegne sine følelser før og efter. Disse værktøjer er ikke universelle, men de viser, hvordan små justeringer kan skabe rammer for ro. Når hverdagen bliver mere forudsigelig, og barnet får redskaber til at håndtere uroen, vokser muligheden for at finde glæden i de små øjeblikke.
At skabe struktur for et barn med ADHD og angst handler ikke om stramme tidsplaner eller perfektion – det handler om at give rammer, der føles som en blød hånd på skulderen. Når hverdagen har en rytme, der byder på både forudsigelighed og fleksibilitet, kan det være nøglen til at mindske kaos og skabe rum til ro.
Start med daglige rutiner, der fungerer som ankere i løbet af dagen. Morgenen kan være særlig udfordrende, så lav en fast sekvens: vågne op til den samme sang hver dag, spise morgenmad ved samme tid og have en “checkliste” med tre enkle trin (tøj på, tandbørstning, taske pakket). Det behøver ikke være rigidt – en app som Visual Schedule Planner kan gøre det til en leg at krydse af, mens I justerer tempoet efter barnets behov.
Visuelle skemaer er guld værd, når ord ikke rækker til. Brug farvekodede billeder eller symboler til at illustrere dagen: en sol for skoletid, en bold for fodboldtræning, en måne for sengetid. Placer dem på et whiteboard eller en magnetplade, så barnet selv kan flytte dem rundt, når opgaver er klaret. Det giver en følelse af kontrol og mindsker angst for det ukendte.
Sensoriske pauser er som oplaadning til en overstimuleret hjerne. Indbyg korte breakpoints efter hver stor aktivitet: 5 minutters hoppe på trampolin, rulle en terapi-putty i hænderne eller lytte til en guided kropsscanning. Disse mini-pauser fungerer som en “reset-knap” og kan forebygge emotionelle overspændinger.
Læs også mit blogindlæg: Mindfulness for børn
Tidligere har jeg haft fornøjelsen af, at hjælpe Mikkel på 10 år som kæmpede med at komme i seng. Vi lavede en aftnerutine med tre faste trin:
Strukturen behøver ikke være kompliceret – den skal bare føles tryg. Når rammerne er klare, men fleksible nok til at rumme uventede drejninger, giver det barnet modet til at udforske verden, selv når den føles uoverskuelig.
Et godt samarbejde med skolen kan være forskellen mellem en hverdag fyldt med kampe og en, hvor barnet trives. Når lærere og pædagoger forstår barnets behov, skabes en tryg base også udenfor hjemmets fire vægge. Men hvordan starter man den dialog, der gør det muligt?
Ifølge Specialpædagogisk rådgivning kan små ændringer gøre en stor forskel. Nogle skoler bruger allerede “ro-zoner” i klasselokalet, hvor elever kan trække sig tilbage med noise-cancelling headphones eller en kasse med sensoriske redskaber. Andre tilbyder fleksibel siddeplads – fx ved at lade barnet sidde på en yogabold eller ved et skrivebord i klassens udkant.
Ida på 9 år blev overvældet af larmen i klassen. Sammen med læreren lavede vi en aftale: Hun fik en “grøn kort“-system, hvor hun kunne vise et kort, når hun havde brug for at gå ud og trække vejret i 5 minutter. Læreren indførte også en “visuel tidtager” på tavlen, der viste, hvor længe hver opgave skulle tage. Efter tre uger begyndte Ida selv at sige: “Jeg har brug for mit kort nu” – uden skam eller panik.
Når skolen ser barnet som en partner i løsningsprocessen, og ikke som et problem der skal fixes, skabes tillid. Det handler ikke om at kræve ekstra ressourcer, men om at finde kreative måder at arbejde med de rammer, der allerede findes. Som en lærer engang sagde til mig: “Det er ikke unikke børn, der har brug for unikke løsninger – det er unikke løsninger, der gør børnene unikke i deres måde at lære på.“
BalanceKompasset er en metode, jeg selv har udviklet gennem årtiers arbejde med børn med ADHD og angst. Den kombinerer min praktiske erfaring med dokumenterede videnskabelige principper for at skabe en helhedsorienteret tilgang til følelsesregulering og stressreduktion.
Kernen i BalanceKompasset bygger på anerkendte teorier og studier:
Jeg har kombineret disse med min egen erfaring fra praksis, hvor jeg har set, hvordan metaforer som “tankeskyer” og “vredesmonstre” gør abstrakte følelser håndgribelige for børn. Denne tilgang er også i linje med anbefalinger fra Psykiatrifonden om kropsorienterede redskaber og ADHD-foreningens fokus på struktur og forudsigelighed.
BalanceKompasset oversætter kompleks forskning til konkrete værktøjer:
Jeg har testet og finjusteret BalanceKompasset – fra børn med skoleangst til unge med ADHD-relateret stress. Et eksempel er Emma, hvis angst for at glemme gymnastiktasken blev håndteret gennem en kombination af åndedrætsteknikker og en “nødsituation-kasse” med beroligende genstande. Efter tre måneder kunne hun selv initiere strategierne uden voksenhjælp.
Forskningen peger på en tæt sammenhæng mellem krop, tanke og følelsesregulering hos børn med ADHD og angst.
Mindfulness-baseret træning (MBT) viser sig særligt effektiv til at reducere kernesymptomer som uopmærksomhed og impulsivitet, ifølge en række studier citeret i Ugeskriftet for Læger.
Her understreges, at voksne med ADHD oplever signifikant bedring i både opmærksomhed og angstniveauer gennem struktureret mindfulness-praksis – en effekt der også observeres ved opfølgning efter 3-6 måneder.
Læs også mit blogindlæg: Mindfulness for børn
For børn er kropsorienterede tilgange lige så afgørende: forskning i interoception (kropsbevidsthed) knytter forbedret selvregulering til træning af sansemotoriske færdigheder, hvilket understøttes af studier om eksekutive funktioners rolle i ADHD-symptomer (Socialstyrelsens ADHD-guide).
En metaundersøgelse af 600 randomiserede kontrollerede studier (DP.dk) bekræfter, at terapeutiske metoder med fokus på kropslig inddragelse – som guided vejrtrækning eller sensoriske pauser – forbedrer følelsesmæssig resiliens.
Dette stemmer overens med neurovidenskabelige indsigter om dopaminets centrale rolle: personer med ADHD har ofte nedsatte dopaminniveauer i hjernen, hvilket påvirker både motivation og stressrespons (Videnskab.dk).
BalanceKompasset inkorporerer disse fund gennem redskaber som “kropsscan-øvelser” og “tryghedszoner”, der direkte målretter nervesystemets regulering.
Kliniske erfaringer fra Worldwide Psychologist understreger desuden, at kombinationen af mindfulness og metakognitiv træning kan reducere stressniveauer med op til 46% – en effekt der underbygger vigtigheden af at integrere krop-tanke-sammenhænge i hverdagsinterventioner.
At have et barn med både ADHD og angst kan være en kompleks og udfordrende situation for forældre og nærmeste omsorgspersoner. Mange oplever, at symptomerne overlapper og forstærker hinanden, hvilket kan gøre det svært at finde den rette støtte og behandling.
Derfor har jeg samlet en række af de mest almindelige spørgsmål, som forældre ofte stiller, når de ønsker at forstå og hjælpe deres barn bedst muligt. Her får du klare og konkrete svar, der kan guide dig i at skabe tryghed, struktur og bedre trivsel for dit barn.
Børn med ADHD har en 3–4 gange højere risiko for at udvikle angst sammenlignet med jævnaldrende. Dette skyldes ofte de udfordringer, de står overfor i hverdagen, som fx sociale vanskeligheder eller frustrationer over manglende opmærksomhedsevne.
Angsten kan komme til udtryk som irritabilitet, fysisk uro eller undgåelse af sociale situationer. Hos børn med ADHD kan angst også forstærke hyperaktivitet eller føre til “freeze”-reaktioner.
Psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi (KBT) er førstevalg. Medicin som methylphenidat eller atomoxetin kan bruges, hvis symptomerne er svære, men altid i kombination med terapi.
Skab strukturerede rutiner, brug visuelle hjælpemidler, og inddrag sensoriske pauser. Samarbejd tæt med skolen om tilpasninger som korte opgaver eller ro-zoner.
Angst kan forstærke koncentrationsbesvær og føre til undgåelse af skolerelaterede opgaver. Dette kan skabe en negativ spiral med faglige forsinkelser.
Ja, struktureret mindfulness-træning kan forbedre følelsesregulering og reducere stressniveauer. Apps som Mindful Kids tilbyder øvelser tilpasset børn.
Hyppig mavesmerter, søvnbesvær, overdrivne bekymringer eller træthed kan være tegn. Angst hos disse børn udtrykkes ofte fysisk fremfor verbalt.
Lav en handlingsplan med konkrete tiltag som ekstra tid til opgaver, noise-cancelling headphones eller adgang til en “ro-zone”. Dokumenter aftaler i en dialogbog.
Ikke altid. Lette til moderate symptomer kan håndteres med terapi og miljøtilpasninger. Ved svære symptomer kan kombinationen af medicin og KBT være nødvendig.
Kontakt din kommunes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller henvis til en børnepsykiater via egen læge. Organis som ADHD-foreningen og Psykiatrifonden tilbyder også vejledning.
Husk, at hver families situation er unik, og det er helt naturligt at søge støtte og vejledning undervejs. Med den rette viden, tålmodighed og de rette redskaber kan du gøre en stor forskel for dit barns trivsel og udvikling.
Hvis du har flere spørgsmål eller brug for personlig rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi finde de løsninger, der passer bedst til netop dit barn og din familie.
Børn med ADHD og angst har ofte en kompleks blanding af udfordringer, der kræver en målrettet tilgang. Forskningen viser, at der er fælles neurobiologiske faktorer på spil – fx nedsat aktivitet af dopamin og noradrenalin i hjernen, som påvirker både koncentration og følelsesregulering.
Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal behandlingen derfor altid tage udgangspunkt i barnets unikke behov og livskvalitet, ikke kun symptomerne.
Psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi (KBT) er førstevalg, når man skal hjælpe børn med ADHD og angst. Psykiatrifonden understreger, at forældrevejledning er afgørende for at skabe ro i hverdagen – fx gennem struktureret planlægning og klare rammer. For yngre børn under 6 år anbefales familieinterventioner som primær behandling.
KBT fokuserer på at bryde negative tankemønstre og gradvist eksponere barnet for angstprovokerende situationer. En metaundersøgelse af 600 studier (DP.dk) viser, at terapi med kropslige elementer – som vejrtrækningsøvelser eller sensoriske pauser – kan styrke følelsesmæssig resiliens.
Når medicin skal ind over
Ved svære tilfælde kan medicinsk behandling være nødvendig. Medicin.dk anbefaler methylphenidat som førstevalg, mens atomoxetin bruges til børn med angst eller tics, da det har en mildere virkning på nervesystemet. Atomoxetin fungerer døgndækkende og stabiliserer humøret uden at forværre angst.
Men medicin er aldrig en solo-løsning. Ifølge Region Midtjyllands Psykiatri skal det altid kombineres med terapi og miljøtilpasninger for at give varig effekt.
Skolemiljøet spiller en nøglerolle. Sundhedsstyrelsen anbefaler konkrete tiltag som:
En undersøgelse fra Worldwide Psychologist viser, at struktureret dagligdagsplanlægning med visuelle skemaer kan reducere konflikter og øge selvtilliden.
Den seneste opdatering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer åbner for nye muligheder som guanfacin (ikke-stimulerende medicin) og melatonin til søvnproblemer. Der forskes også i kosttilskud som omega-3, men evidensen er endnu begrænset.
Forskning i interoception (kropsbevidsthed) viser, at træning af sansemotoriske færdigheder kan forbedre selvregulering hos børn med ADHD. BalanceKompasset, som jeg har udviklet, inkorporerer disse indsigter gennem redskaber som “kropsscan-øvelser” og “tryghedszoner”, der direkte målretter nervesystemet.
Vigtigt at huske: Der findes ikke én universel løsning. Behandling kræver tålmodighed, fleksibilitet og en villighed til at prøve forskellige tilgange. Ved at kombinere terapi, miljøtilpasninger og målrettet medicinering kan man skabe en hverdag, hvor barnet trives – ikke kun overlever.
Fasanvænget 2
6710 Esbjerg
Danmark
© 2025 alle rettigheder forebeholdes
